|
< debat menu
Regner man den lokale kunst for noget.
Fornylig var jeg på Rådhuset for at få fornyet mit kørekort. Tænk. Jeg skal først have det fornyet igen år 2033. Da er jeg 93. Det er vildt. Jeg kører sgu nok i elbil til den tid.
Men besøget på Silkeborg Rådhus. Vores hus. Borgernes. Det fik mig til at tænke. Efter jeg i et debatindlæg havde skrevet lidt negativt om de her gavlmalerier. Hvor jeg bl..a også skrev: Men regner man i det hele taget de lokale kunstnere for noget.
Og jeg undrede mig den dag over at jeg ikke for lang tid siden havde reageret. For i de mange år hvor jeg ind imellem har haft min gang på Rådhuset. Har jeg netop altid undret mig over. Hvor er den lokale kunst?
For du bliver foran indgangen til Rådhuset mødt af en skulptur af en Børge Jørgensen. Videre indenfor - en krukke af en Peter Brandes. En skulptur gruppe af en hollandsk Hans Baeyns. Det er god kunst. Ingen tvivl om det. Men ingen af de kunstnere er jo fra Silkeborg.
Vi skal som borgere her i byen blive mødt af kunst vi kan identificere os med når vi besøger vort Rådhus. Og vi skal vise gæster der kommer fra andre kommuner, at her i byen er vi med rette stolte af hvad vore lokale kunstnere formår.
Her skulle vi jo i stedet have mødt en skulptur af Poul Vandborg. Keramik af Erik Nyholm. Et maleri af Asger Jorn.
For hvor er den lokale kunst. Du skal langt ud i Rådhusets gange for at finde den. Hvis den da overhovedet findes der.
Igennem alle de år hvor jeg indimellem har besøgt Rådhuset. Enten det nu var noget glædeligt - eller det var til torskegilde.
Så kunne jeg for år tilbage på trappen op til departementerne. På væggen til venstre. Altid opleve det glædelige at kunne se en af Asger Jorns lystegninger. Wow. For netop sådan en lystegning havde jeg jo i min barndom set gengivet i avisen i begyndelsen af 1950erne Og hvor jeg blev solgt til Jorn med det samme. For tegningen lignede jo fuldstændigt de figurer jeg fandt, når jeg sommetider lå og gloede ind i snirklerne på det falmede blomster tapet, der var på væggen ved siden af min seng - der udgjorde den midterste del af det treetagers køjesengs-kompleks. Der var børneværelse for mig og mine to yngre brødre Erik og Jørgen. Der havde over og underkøje.
Nu er Jorns lystegning der desværre ikke mere. Den er måske blevet solgt for at byen kunne finansiere et nyt plejehjem. Så selvfølgelig godt nok.
Men husk nu fremover. Silkeborg kommune. Gør Brug! Af de lokale kunstnere når i skal have udsmykket Rådhuset. Udsmykket kommunens øvrige institutioner. Eller når i køber kunstgaver som i giver ved specielle lejligheder.
FOR VI ER SILKEBORG.
Leif Dræby
"Regner man den lokale kunst for noget" - Midtjyllands Avis. 21-1-19.
|