Leif Dræby   < forside                                                 

SYNSPUNKT Midtjyllands Avis 29-5-2010                                  < debat menu

 

 

  

Vi kan ikke være det bekendt.

Skal vi kunne se os selv i øjnene “når alle verdens spareplaner” er gennemført - må vi også gøre det med værdighed. Og det er ikke værdigt hvis vi svigter de mest udsatte, de mest skrøbelige i vort samfund. Men I må ikke spare Kirkens Korshærs SKP stilling bort. Så har I som politikere ikke nok føling med hvad denne stilling er værd. Og her taler jeg ikke kun om penge. Selv om det er det - alt dette tilsyneladende handler om.

Men de 400,000 kr. om året, man forventer vil kunne opnås ved at spare denne SKP stilling bort. Tror jeg, vil vise sig at blive en IKKE besparelse. For alle andre udgifter inden for det forebyggende og sundhedsfremmende vil stige - det vil blive en logisk konsekvens indenfor dette område i kommunen. Find de penge et andet sted - det her vil blive alt for dyrt på både kort og langt sigt.

Som frivillig i Kirkens Korshærs har jeg mulighed for at se brugernes situation, og jeg ser de har en stor tryghed i - der er stabilitet og ro omkring deres dag. Og det er tydeligt at brugerne har dette omkring den/de personer de kender godt. Føler sig tryg ved.

Hvordan er det gået så galt - ja det får vi nok at vide ud i fremtiden. Når denne nuværende - meget alvorlige økonomiske krisesituation - forhåbentlig bliver overstået, bliver stabil igen. Da vil den blive gransket til hudløshed for at finde synderen. Men i den tid - skal vi passe utrolig meget på - ikke alt godt i samfundet bliver tabt på gulvet. Det kan blive umuligt at rette op igen.

Jeg hører ofte denne bemærkning om brugerne - når jeg fortæller om mit arbejde som frivillig i Varmestuen. “De er jo selv ude om det.” Hvad er det for en holdning at have til sine medmennesker.

De er menneske skæbner - og de er vore medmennesker. Jeg kan ikke forstå at nogen kan komme med sådanne udtalelser - og slet ikke når jeg hører den fra nogen der virkelig - har deres liv - på det tørre.

Lever i en god og tryg familie - og så ikke har noget til overs for den der ikke har noget liv. Vi kan ikke være det bekendt.

Jeg frygter flere vil dø i ensomhed. Hvis ikke det fortsat bliver muligt for Kirkens Korshær at bevare denne SKP stilling. Jeg tror også det vil blive en meget meget dyrere løsning for det offentlige. Når først man skal til - at rydde op - blandt de skæbner der vil gå til, på grund af en manglende omsorg. Vi oplever i dag - og det er næsten dagligdag. At mennesker dør i total ensomhed. Ligger døde i deres hjem indtil en eller anden tilfældigt begynder at undre sig over at de ikke har set den pågældende i gennem et stykke tid.

De mennesker Arne Thomsen igennem Kirkens Korshærs SKP stilling besøger - er skrøbelige mennesker. De er bukket under i det samfund vi nu har. Hvilken årsag det så kan være. Er det svigt i opvæksten? Fravær af en mor eller far der hellere ville dyrke deres fritids interesser - end dyrke deres børn? Vi kan nemt som forældre komme til at svigte vore børn - uden måske at være beviste om det.

Hvad årsagen end er til man er blevet alkohol eller stofmisbruger. Er hjemløs eller psykisk syg. Så må vi aldrig komme frem til vi siger. “Hvad man ikke ser har man ikke ondt af”. Så har vi mistet vor empati for altid.

 

 

Leif Dræby