”Piskeriset” kommer aldrig op igen.

Vagn Larsens forsikringer om at han vil foreslå ”Piskeriset” vender tilbage til Søndertorv i løbet af det kommende forår er ikke den første af den slags tomme politiske ord udbredelser inden for de sidste – 10 år. Hvor ”Monument for bevægelse ” har haft dømt rødt kort fra den pænere borgerligheds kunstforskrækkelser i Silkeborg.

Silkeborg har ikke det mod der skal til for at have et, ja - man skulle ikke tro at dette bevægelige monument, skulle kunne blive til et - kontroversielt  kunstværk. Der er dog kun her tale om - et glad kunstværk. Og ikke en skulptur forestillende hverken blendede guldfisk eller udstoppede hundehvalpe. Hvad kunne sådanne skulpturer - eventuelt, så ikke ha´ endt med at fremkalde af  kvalme her i vores nydelige by.

Det kunne jo gå ud over byens  manglende kunstimage. Men - Silkeborg kunne her ha´ haft en – enestående chance for, markedsføring der ligger langt, langt, ud over hvad både Himmelbjerget, Hjejlen og SIF - ellers kunne have spillet os op til i superligaen.

Der er da ikke noget at være bange for, bliver ”Piskeriset” fremstillet som noget der er fint. Hvilket den jo også er. Er der såmænd ikke nogen udefra der vil grine af  vi engang ikke, havde det mod – og den intelligens. Der skal til for at kunne kalde sig for en – Kunst og Kulturby.

”Piskeriset” er blevet talt ihjel. Og vil blive ved med det lige ind til det irrer op, i  glemselens altfortærende ubemærkethed. Dette vil blive den endelige undskyldning for at det så ikke kunne lade sig gøre, og monumenter for  bevægelse til alle tider, er nu for evigt og altid gået bort på grund af dette manglende mod.

Hvad er skrotprisen på en sådan - bunke gammelt jern. 500.kr.? Tænk hvad alle de lokale kunstnere kunne have fået ud af den - Million kr. Som hele herligheden med både kommunal opstilling og borgerlig forskrækkelse, må ha´ kostet. Om pengene var brugt på os. De lokale kunstnere. Vi kunne med alle de penge hver især, ha´ haft råd til en tiltrængt luksusferie på en fjern solbeskinnet ø. Og kommet glade veludhvilede og inspirerede tilbage for at udføre vore gerninger - her i Silkeborg.

”Piskeriset” vedbliver at være fatamorgana. En drøm. Der er bristet en gang for længe, længe, længe siden.

Leif Dræby