Nu mister Silkeborg identitet.
Jyske Bank har lagt afgørelsen om fremtiden for hjørnet ved Midtjyllands Avis tidligere bygning, Vestergade 30, ud til borgernes for godt befindende. En flot demokratisk gestus. Jeg hylder demokratiet – det er langt at foretrække frem for ”diktaturet”. Demokrati engagerer - folket. Det er ikke opium og sløvende. Men demokrati virker åbenbart euforiserende. Og danskerne benytter sig normalt i store procent tal af demokratiske rettigheder. Og de mange der var mødt op til bytinget i tirsdags, var et levende bevis på interessen, for det der betyder noget i nærmiljøet, også kan engagerer.
I dette - at være med til at bestemme. Og i dette tilfælde om Silkeborgs identitet, eller nu – i dens mangel på samme.
Men jeg håber dog ikke byen fører løsning nr. 3 - som var et slags kompromis, en kønsløs lappeløsning – et fantasiforladt forsøg på at bevare byens historie. Identitet. Men byens identitet, kan, ikke bevares ved, man opstiller en kulisse 20 meter længere nede af Vestergade.
Men løsning nr. 3 - forslaget der fik flest stemmer under bytingets elektroniske afstemningens show. Kan måske nu blive det kedelige resultatet. I den tro at dette, kan skabe mere liv i denne ende af byen. Men den udvikling er allerede nu i gang af sig selv. Den nye - Fakta - har trukket forretningslivet adskillige lange meter mod vest. Forlænget Vestergades forretningsliv. Og dermed skabt – meget liv - i dette område.
Mursten er noget materielt, noget dødt. Men alligevel er ”mursten” med til at skabe omgivelser, historie.
Avisens - nu gamle bygning, er jo et stykke flot arkitektur. Skulle der om end være råd og svamp i noget af det indvendige. Er dette dog ikke være end - det firma - der var i stand til at flytte huset 20 meter. Også mente, at huset var i en sådan stand, at det var forsvarligt at gøre dette. Huset var altså bevaringsværdigt! Og dermed må det jo også være så bevaringsværdigt, at man kan foretage en restaurering af bygningen, på dens nuværende matrikel.
Uanset om man vælger den såkaldte, løsning nr.1. Avisbygningen helt fjernet. Stor rundkørsel.
Stor plads. Men alligevel - intet torv. Blot et evigt roterende bil cirkus. Tomt byggeri, bliver nu den kedelige konsekvens. Eller, man vælger Løsning nr.3. Så mister Silkeborg alligevel meget af sin oprindelse.
Der har været så meget – travlhed - omkring at få avisbygningen fjernet. At det undrer mig meget , det gamle flotte kastanietræ ud for Birkedommer boligen. Fik lov, at blive stående i plancher for alle 3 løsninger. Men træet er måske fredet? Eller har man set, at dette træ er en værdifuld identitet.
Og ikke alt der siger os noget – skal slettes - fra erindringen.
Dobbelt varsel II - Oliekridt-blyant på papir. H. 21 cm x B. 29,5 cm. 2004.
De nuværende bygninger der afslutter denne del af Vestergade, danner en monumental og flot byport ind mod selve byen. Denne - port mod byen, bliver nu invalideret. Hvis avisbygningen enten helt fjernes eller flyttes. Utroligt at ikke alle havde fantasi til at se - at det skal - man ikke gøre.
Løsning nr. 2, giver faktisk væsentligt mere ”torv”, end de øvrige forslag. Og smukkere.
Hvis Hostrupsgade lukkes af fra Vestergade, og hen til indkørslen ved Bios gård. Bliver det trafikmæssigt ikke mere farligt end den meget mere – plads krævende - rundkørsel. For den er nødt til at være rimeligt bred, når også store lastbiler, ind imellem skal, kunne køre der.
Der kan nedlægges chikaner i asfalten, så hastigheden sættes væsentligt ned. Man behøver jo ikke absolut at køre ”hundrede” kilometer i timen i den indre by. Som en del uansvarlige tåber tror de skal. Med hastigheds dæmpere, og ingen lysregulering, vil trafikken nu her, kunne afvikles roligt glidende - og alligevel en del hurtigere - end den bliver det i dag.
Det kommende nybyggeri er nu delvis en realitet. (Kingo Carlsen har i disse dage travlt med nedbrydningen) Men facaden ud mod Hostrupsgade, kan, fra bygningen Vestergade 30, og ud mod nord. Trækkes 1 til 2 meter tilbage fra gaden. ( Som den er på tilbygningen fra 1949 ) Og dermed være med til at give os et - åbent – og rigtigt, lille torv.
Der er nok af byggeri der i tidens løb er blevet fjernet i Silkeborg, i sanseløst nedbrydningsvanvid.
Demokratisk kan man efter højst fire år vælge nye politikere her landet. Hvis man ved en fejltagelse skulle have valgt ”de forkerte”. Men der kan ikke laves en ny demokratisk afstemning om, et grimt byggeri skal fjernes igen - efter fire år. Så ligger det der´. Og så er det sgú, for sent at ændre mening, til det man en gang, har sagt - ja - til. Så er vi belemret med fejltagelsen, og det i generationer.
Noget går godt her i byen, noget går dårligt. Jyske Bank har fået - en stor kasse – til at blive - flot moderne byggeri - i eksisterende omgivelser. Mange ældre her i byen ville nok have fortrukket Søgade, som den så ud - i de gode gamle dage. Med idylliske haver ned mod Langsø. Men det gør den ikke mere. Det er nye tider - og det er alligevel faldet godt ud. Det kan godt være moderne, uden at være grimt.
Papirfabrikken har været igennem en utrolig forandring. Og det er en flot restaurering og omforandring af de eksisterende bygninger. Men det er dog nogle frygteligt - grimme kasser - der er placeret ud mod Langebro. Og på arealerne bag papirfabrikken. Det flotte nye musik og teaterhus skulle have haft - hele facaden - ud mod den, dejlige faunapassage. Og ikke som nu, hvor det hele bare er - mast sammen - til en stor fejlagtig bygge farce. Og dermed lukket definitivt af for den åbenhed og skønhed, der altid har været karakteristisk for havneområdet.
Det er synd for Silkeborg, hvis man ikke kan se værdierne i byens fortid.
Leif Dræby