Leif Dræby   < forside                                                        
 

 

SYNSPUNKT Midtjyllands Avis 4-1-2003                                                         < debat menu

 

  

Silkeborg - er for mennesker.

 

Silkeborgs Kulturliv skal støves af. Der efterlyses mod.  Der skal penge til. Men er ånden ikke tilstede vil modet være nytteløst. Pengene spildte. Kultur er kommunikation, er der intet at kommunikere vil kulturen blot være intetsigende. Der skal både glæde, men desværre også sorger til at skabe værdifulde meddelelser mellem mennesker.

 

Hvis vi alle var så positive, som de fleste mennesker netop er i juletiden.  Go´ jul!  Lyder det  overalt. (Næsten da. For  man  får ikke lov at glemme eksistensen af ensomhedens diskante

overtoner. Der jo også er en meget nærværende del af julen.) Men man kunne jo

næsten leve af al godheden. Vi kommunikerer glæde.  Hvis vi alle blot gjorde det,  var det sikkert ikke nødvendigt også  med "kulturformidling." Så var der ingen sorte huller. Ingen gem-  

men livet af vejen, skjule hvad man har i hjertet. Og være nødt til at kommunikere sorg eller glæde ud gennem snørklet poesi eller indviklet kunst.

Ansigter stråler jo af glæde i juletiden. Al den glæde man får lyst til at udtrykke, og ikke normalt  får udtrykt i  dagligdagens trummerum, kommer i denne tid frem og oplyser de korte dage. Dette må jo være  "kultur- kommunikation"  i  højeste potens. Men resten af året er denne dejlige kommunikation mellem mennesker lagt i ganske alvorlige  mølposer. Vi bliver igen indelukkede og skjuler os bag afviselighedens umenneskelige masker.

 

 

UDSIGT MOD BYEN, Januar 1991.

 

Og så er det vi må gribe til alskens professionelle-kultur-kommunikations-eksperter. Og måske føle os dumme i forhold til fremmedord der ikke netop kalder en spade for en spade. Men pakker spaden ind i finkulturelt glitrende omsvøb der gør kulturen umulig at gennemskue. Og kun håber på at gøre det der jo ellers er et meget jævnt objekt, til en salgbar meget fin oplevelse for en såkaldt kulturelite, der alligevel ikke forstår  hvordan de skal få objektet til at fungere.

Der efterlyses en ny Asger Jorn i Silkeborg. Man kan lige såvel nævne  en Albert Dam, en Julius Bomholt. Men de eksisterer her allerede. For intet kan holde ægte ånd tilbage. Ikke engang penge kan holde en sådan åndelig han/hun habitus tilbage. Er denne ånd - kultur her tilstede vil den brage

igennem. Er den her ikke, ja, så er den her ikke.

 

Så må man vente, den ægte kultur skal nok vise sig  når den er her. Vise sig så kraftigt at mange måske vil betakke sig, en ægte kultur bringer jo også et opgør mod bestående normer med sig. En ægte kultur er jo ikke plattenslageri, plattenslagere kan for en periode måske være kuriositeter, 

men i det lange løb, giver de INTET til den kulturelle udvikling i et samfund. Selv ikke i så lille et samfund som Silkeborgs.

 

Man skal nok ikke glemme al den blæst der var omkring Asger Jorn, Albert Dam, Julius Bomholt. Mens de levede, men også efter. Al den jantelov, hån og foragt der blev dem til del. Penge kunne ikke holde deres ånd tilbage, det budskab de havde i sig skulle de nok sørge for at få ud alligevel.  Selv om det nu i dag bl.a. mere og mere er som "værdipapir" det gør sig bemærket. Så blev de alligevel til gavn for den by de var en stor del af.

 

Penge kan sikkert og  bestemt være en hjælp til en åndelig udvikling. Silkeborg kan selvfølgelig gøre noget for at gøde jorden. Men bliver penge et mål i sig selv dør kulturen. Kultur skal komme af en indre nødvendighed, ellers falder den. Dårlig smag, dårlig kultur  henrykker kritikløse. Men holder samtidig også de borte der ville komme til Silkeborg for at få en kvalitets oplevelse.

  

Den markedsføring der i dag sælger byen som "Silkeborg -grønt og blåt til  lyst".  Er en henvendelse til læsere af  "kulørt trivialitet".  Det er ikke en markedsføring der på nogen måde  fremhæver at vi i Silkeborg er blot en lille smule intelligente. I Silkeborg har vi  kunst-institutioner der kan måle sig internationalt. Erhvervsvirksomheder der kan måle sig internationalt.  Vi har endog både skoler og biblioteker. Men byen markedsføres som om vi aldrig havde været nogen af stederne. Silkeborg skulle gerne kunne besøges af alle slags mennesker. Alle folk. Men derfor kan man godt være konkret, og intelligent, når man henvender sig til et publikum.

"Silkeborg- er for mennesker".

 

Leif Dræby