Leif Dræby   < forside                                                          
 

SYNSPUNKT Midtjyllands Avis 2-6-2000                                                       < debat menu

 

  

Grafitti dommene er uretfærdige

 

Stuves dyr for tæt, bliver de aggressive.

Den hurtige løsning på dæmpning af aggressiviteten er blevet,  afhorne kvæg, klippe haler på svin, næb af burhøns. Dyrene kan så ikke skade hinanden fysisk, men forbliver passive. For lidt plads til  bevægelse, giver så skader på dyrets knogler og væv. Skaderne ses dog ikke af forbrugeren, det skadede bliver skåret fra på slagteriet, og gemmes i de røde pølser. Stuves mennesker for tæt bliver de også aggressive, foranstaltninger til passivitet er mange,  men  med omvendt fortegn.  Næsten som i dyrenes verden.

 

Det er benhård uretfærdighed at give unge ubetingede domme for den, ulovlige grafitti de har udført.  Man må tage afstand fra at der udøves hærværk på noget der tilhører andre, eller os alle. Men så bør dette de unge har gjort med deres grafitti, i de domme der nu er givet, ikke som det er tilfældet, sammenlignes eller være hårdere end domme der er givet for f.eks. vold, røveri, eller

svindel.

Det er en helt normal praksis, at unge får en chance, en betinget dom,  når det drejer sig om  første gang der er gjort noget ulovligt. Men det er åbenbart ikke tilfældet her. Nu skulle der med djævelens vold og magt,  statueres et eksempel. Det skulle koste hvad det ville! Og det gør det. Det er vildt uretfærdigt at en ubetinget dom nu skal forfølge de unge resten af deres liv. Netop nu,  hvor de står foran deres liv.

Det er vidst almindelig  kendt at det koster DSB summer at fjerne grafitti fra togene. Og dermed koster det også os der rejser med togene. For nogen skal jo betale. Men det er jo kun , en femogtyveøre,  på en returbillet fra Silkeborg til København. Det er vidst også almindeligt  kendt,  at udfoldelses muligheder for unge på mange områder slet ikke er  tilstede i det , sterile land, de jo  bevæger sig i. Og det er vel derfor ikke underligt at nogle af dem får lyst til at skrige deres utilfredshed ud. Utilfredshed og følelsen af at være uretfærdigt dømt må i  høj grad være tilstede i de unge. Når man efter at have fulgt sagen. Bl.a. kan se at der er forlangt helt urealistiske høje priser for at få grafittien fjernet igen. Fra de der har givet tilbud på dette.

En uretfærdig og gemen måde, de gamles system, har behandlet de unge. Der ganske vidst  har gjort noget der er uacceptabelt, men så kan se på at de selv er blevet behandlet, uretfærdigt og gement. Fra de der er ældre end dem selv, og skulle være klogere.

 

 

ISABELLA I LOVE YOU     Grafitti - Christiania 1992.

 

Netop som disse unge står overfor, i deres liv,  at skulle til at udøve. Gør din pligt, kend din ret. Ser, at det system de skulle se op til, og som er ældre end dem selv, at det system er råddent. Det system der omgiver de unge ser jo som sin fornemmeste opgave at være sterilt. De unge. Der jo netop har forladt deres barndom i de frie danske skolesystemer. FOLKETs skoler. De er blevet proppet med input om retfærdighed og velfærd for sig selv og andre,  står over for deres livs karrierer. De unge kan så se at skal de gøre karriere i de voksnes verden, så er det slips og  pampervælde der skal føre dem frem. Bevæge sig ud i  sterile gader, hvor ikke én vild blomst er at finde, hvor det borgerlige system har bestemt at husets farve, skal være inden for en skala der bevæger sig fra dueblåt over dueblåt til dueblåt.

 

Giv de unge muligheder for at udfolde sig. Muligheder for at vise deres utilfredshed. Lad dem få nogle mure, nogle facader. Hvor de så kan male lige nøjagtig den farve, den grafitti, de budskaber, de har lyst til at bringe. Det ”kick” de kan få ved at lave, den ulovlige grafitti, må de så undvære.

Det ”kick” man f.eks. kunne få, ved at køre over for rødt, det undværer man ,fordi man kender færdselsloven. Man kender konsekvensen. Det skal, kunne give ligeså stærkt et kick, på en mur der er legal, legalt at udtrykke sin oprigtige mening. Sige sin mening om snæversyn og smalhed i det

samfund der omgiver os.

Der. Kunne man så være med til at give byen de farver den ikke har.

 

Leif Dræby