(Kunstner og Menneske 3     -    Foreningen Kunstneres Hus 2004. )

Frontalt

LEIF DRÆBY

Af Kirsten Jordahn Kirketerp

Leif Dræby har oplevet og spekuleret meget i sit liv.

Det maler han. Hans maleri har ofte haft en kridtet, grå overflade; men noget trænger sig på. Den røde farve ulmer under den grå i de fleste af hans billeder. Han søger at bearbejde det sete og skete i sin kunst. Det tidlige tab af faderen og den smerte det vakte, dukker hele tiden op.

Leif Dræby og hans fire søskende så op til begge forældre, der havde fast arbejde og, ikke mindst, deres meningers mod. Understøttet af fotografier, kronologisk indsat i albums, husker Leif Dræby også episoder om kammerater og lærere. Jeg tror, han var et tillidsfuldt, flittigt og særdeles tænksomt barn.

Men også sårbar. Især efter tabet af sin far.

I gården foran værkstedet vokser en ahorn. Der er også jordskokker og sydlandske krydderurter, gode i madlavningen, samt en grådig, nordisk kvan. Flot ser den ud med sine store frøstande. Den truer med at tage magten fra de venlige krydderurter og stokroserne. Men en kvan lever kun to år, og det bliver spændende at sætte den på snaps, siger Leif.

Mest dominerende i gården er den store ”Anti-myte”, et grå-hvidt, anmassende kæmpehoved af…? ja, konkret er det af fiberbeton, men hvem er det? hvad vil det sige? hvilken myte er det er imod? Får vi intet svar på. Påtrængende presser det sig fremover, blikket er uudgrundeligt.

Anti-myte” blev til i forbindelse med ”Almenni”- international sculpture manifest, Silkeborg Vesterskov i efteråret 1999, et af kunstnerens  største projekter (i samarbejde med Judith Scharffenberg).

Idéen til projektet kom fra den belgiske kunstner Annabelle Hyvrier. Hun og Dræby blev venner under det internationale symposium på Remise Akademiet i Brande i 1997. og hun foreslog da, at de skulle lave en udstilling sammen. Under en cykeltur omkring Almindsø hen på efteråret modnedes beslutningen hos Leif Dræby: Netop her skulle de 24 deltagere arbejde med og mod naturen. Stierne omkring søen var han fortrolig med fra sin barndom, og for folk i Silkeborg er det ”stedet”, hvor man på løbeture henter ny energi.

De fleste af skulpturerne, deriblandt ”Anti-myte”, hilste senere det nye årtusinde velkommen udenfor Århus Kunstbygning frem til midten af januar 2000.

< Baggrund                                                                                                                                side 2 >