Leif Dræby   < forside                                   <baggrund          

 

Billeder i "den fine stue".

To malerier, et kobberstik. Ud over disse få billeder enkelte fotos af min familie. Mine to ældre søstre som små, sammen med min mor og far. Mine søstre fotograferet i deres konfirmandkjoler. Enkelte andre fotos af familie. Af mine to yngre brødre og jeg ser jeg ingen  foto i stuen. Selv om der på dette tidspunkt kun var gået godt og vel en halv snes år siden min mor og far var fotograferet sammen med mine søstre, virkede fotografiet fortidigt og stift. Det var slet ikke min mor og far og mine søstre jeg så. Som jeg jo oplevede dem i virkeligheden.

Maleri, kobberstik, foto. Jeg studerer det hele grundigt. Alle detaljer bliver analyseret igen og igen. Jeg bruger timevis på at fordybe mig i motivet. Jeg drømmer mig ind i beretningerne. Kunne jeg trænge ind bag, kan jeg få lov at se lidt af "mysteriet".  Disse billeder var ikke alle det man vil kalde kunst. Men for mig havde de alle lige værd. Fotografen eller kunstnerne der havde udført kobberstikket og malerierne var genstand for min grænseløse beundring. Og jeg ønskede så brændende at det var mig der havde været i deres sted.

Det ene maleri forestiller en udsigt mod Himmelbjerget. Maleren har udført i hundredevis af billeder med dette motiv. Det er stadig muligt at se hans arbejder rundt i hjemmene her på egnen. Himmelbjerget set fra alle mulige. Men også umulige vinkler. Julsø. Jeg kunne aldrig få det til at passe. Lige meget hvordan jeg vendte og drejede billedet inde i mit hoved. Men det skulle jeg nok heller ikke for det var jo ren fantasi.

Blå himmel. Hvide dunede sommer skyer strækker sig ind i himlen. Søen har har himlens farve blot tilsat grønne strøg. Bag søen en bakke, på toppen af  bakken et tårn. I billedets forgrund skær en sand farvet vej sig i en skæv kile op og ind i billedet mellem to lyngfarvede høje. Hvor vejen spidser (perspektivet) er der til højre et lille stråtækt hus.

                   

 1950 - sammen med mine to mindre brødre Jørgen og Erik.

Modsatte væg. Det forestiller en skovsø. I fantasien Thorsø ved Virklund. Jeg er født i Virklund. Men lige meget hvordan jeg vender og drejer dette motiv i mit hoved kan jeg alligevel ikke få det til at passe med at det skulle være Thorsø. Maleriet var i forhold til "Himmelbjerget", malet med en helt anden teknik. I "Himmelbjerget" er brugt en grov teknik, vekslende mellem tyk og tynd farve. Maleren af "Thorsø" brugte en tynd farve helt igennem.  "Thorsø" er holdt i grøn grumsede toner. En vej snor sig i højre side langs med søen ind i billedet. Til venstre er der ude i søen en ø. En af de øer der jo er i min virkeligheds Thorsø. De to malere var det man ville kalde fidus  malere. Men for mig var de ikke fidus. Sådan så jeg det heldigvis ikke. Jeg elskede begge kunstnere lige højt for den oplevelse de havde givet mig.

Kobberstikket. To unge mennesker. Smukt tegnede. Smukke mennesker. De står forover bøjede, deres hænder foldede. Et klassisk motiv. Jeg tror motivet kaldes Aftenbøn. Scenen. En nøgen sort mark. Lysning i billedets mørke himmel ned mod horisonten, solen er netop gået ned. Den unge mand bærer præg på krop og i ansigtet af hårdt arbejde. Kvindens overkrop bøjer sig frem i en smuk bue. Ansigterne er alvorlige.

Få billeder i mit barndomshjem. Enkle billeder. Der bliver en vigtig del af det der er med til at danne min livs opfattelse. Min kunst.