|
ROCK AND ROLL JEG GAV DIG MINE ALLERBEDSTE ÅR
Kronprins Frederik. Der i forbindelse med sin netop overståede 50 års dag.
Offentliggjorde sin playliste, der jo som bekendt omfattede hele - 150 musik
numre. Og som ægte søn af folket - var der selvfølgelig masser af progressiv
Rock musik på hans playliste.
Rock. Eller - Rock´n´roll. Som Rock musikken rent faktisk udspringer af.
Og som jo netop i år - lige nøjagtig fylder 65. Man tillægger den blev født
af den amerikanske musiker og diskjockey Alan Freed der i 1953 - introducer-
ede denne genre til et hvidt publikum under navnet - Rock'n'roll. Men alle-
rede ved sit Rhythm and Blues Show 1951 på Cleveland, radiostationen WJW,
kaldt han den nye musik han spillede – for Rock´n´roll.
Alan Freed. Født 1921 – død 1965. Fik således kun få år til at fejre sin
fantastiske revolution inden for den rytmiske musik. Han spillede normalt en
blanding af Rhythm and Blues. Mest lyttet til af afroamerikanere. Og en mu-
sik der derfor ikke bredt spilledes - på de amerikanske mainstream radiosta-
tioner. Rockn Roll der jo med sin enkle - twelwe bar blues – i sin grund-
læggende form overvejende er baseret på I, IV og V akkorder af en nøgle.
Toma Jocic Still
Twelwe bar blues. Ja det er jo ikke noget jeg selv har kunnet finde ud af.
Det gjorde min gode ven musikeren Toma Jocic Still for mig. Toma. Der i 1971
immigrerede fra Jugoslavien til Danmark. Hvor han fik job som maskinarbejder
hos Danfoss i Sønderborg. Senere Grundfos i Bjerringbro. Bor nu i Silkeborg.
Toma slog midt i1950erne igennem som rocksanger i Jugoslavien. Men havde li-
gesom lagt det på hylden da han kom til Danmark. Men en aften - hvor Toma
var til bal på Restaurant Tarok der lå ude i Vestergade i Silkeborg. Og her
dansede rundt med en skøn kvinde. Sang blødt smægtende ind i hendes øre, med
en stemme som Cliff Richard. Spurgte denne underskønne kvinde, om han ikke
kunne tænke sig at spille med i sin mands band.
Dette blev startskuddet til mange år med musikkarriere for Toma i Danmark.
Eget band. Mest covernumre. Men også egen musik. For Toma har komponeret bå-
de musik og tekst til enkelte numre. De seneste år har jeg hjulpet Toma med
at få lagt over 90 - af sine indspilninger af cover numre på Youtube.
Blandt andet også sine egne meget populære ”Carolina” og ”Stay On My Pillow”.
Og der - igennem Toma – var det jeg lærte jeg om: Twelwe bar blues.
Fritidsklubben - Amaliegade 16. Silkeborg. ( Fritidsklubben var
i huset til venstre) Foto udlånt af Silkeborg Arkiv.
I 1950erne. Nærmere betegnet 1956. Oplevede jeg, aldrig mere skulle komme
til at sidde stille når jeg hørte Rockn Roll. Efter jeg for første gang en
efterårsaften i Fritidsklubben Amaliegade 16. Som var et fristed for Silke-
borgs unge. Og navnlig for vi børn af arbejder familier. Lederen Niels Spuur
Frederiksen, der var mild som dagen var lang. Boede ovenpå fritidsklubben i
en taglejlighed med kone og 2-3 børn. Niels - der var fremsynet, fyldte vi
unge med mange gode kulturelle oplevelser. Foredrag. Filmaftner. Den aften
vi skulle se filmen om Thor Heyerdals ”Kontiki” ekspedition.
Da bad Niels mig – om at lave plakaten.
Men nu tilbage til denne efterårsaften. Det har sikket været over den am-
erikanske Radio Luxembourg. For ”Danmarks Radio København Kalundborg” nedlod
sig ikke til at spille så primitiv musik. Hvis man da ville høre noget der
var gang i. Men nu - ud af højttaleren. Som jeg frygtede ville bryde sammen.
Hørte jeg for allerførste gang Bill Haleys ”Rock Around The Clock” drøne med
mindst 300 decibel ud gennem lokalet. Verden var forandret der var ingen vej
tilbage.
Nu er det ikke mere kun Giro413s ”Hvide Måge” eller ” Mor er den bedste i
verden”. Selv om min musik smag spændte – og stadig spænder vidt. Den indbe-
fattede også radioens torsdagskoncerter - med både Brams, Beethoven og Bru-
ckner.
Nej. Nu er det sgu Chuck Berry, Little Richard, Jerry Lee Levis, Buddy
Holly, Carl Perkins – og en ung fræk knægt der hed Elvis Aaron Presley. Alt
var forandret. Jeg kunne ikke mere sidde stille. Mine ben var blevet Jitter-
bug ben. (Jitterbug var det vi dansede til Rockn Roll). Og lige meget hvor
det var muligt at danse. Om det var på Blue Moon i Vestergade. Linå kro. El-
ler sommernætter under åben himmel oppe i Hestehaven ved Balle. Så var det
Rockn Roll. Og da blev jeg taknemmelig for det år 1954, hvor min mor havde
sendt mig til Halvor Nielsen´s danseskole.
(Fotoet er fra 1958. Hvor Fritidsklubben fejrer 15års jubilæum.
Grundlagt 1943. ”Silkeborg Fritidsklub", der i disse dage har
eksisteret i 15 år, er ikke alene den ældste af de tre i byen,
men også en af de ældste i landet. Det var et landsom-
fattende initiativ, der i sin tid stod bag oprettelsen af
fritidsklubber for unge mennesker. I Silkeborg holdtes et
stort møde om sagen, og Rotary- klubben gik med særlig
ildhu ind for opgaven, støttet af Silkeborg Husmoder-
forening og Dansk Kvindesamfund”.
De to der sidder ved bordet ved jeg ikke hvad hedder.
Men jeg har - set dem i virkeligheden. Mon ikke det er et
par byrødder. Foto udlånt af Silkeborg Arkiv.)
En gang var der besøg af en fritidsklub fra Aarhus - i Fritidsklubben. Og
sammen med min ven Ena fra barndommens gade. Og klassekammerat i Vestre sko-
le. Gav Ena og jeg en opvisning i Rockn Roll dans overfor de måbende aarhus-
ianske unge. Der aldrig havde set noget lignende.
Ena og jeg. Vi var sjælevenner - igennem hendes alt for korte liv. Ena -
det smukkeste menneske på jorden. Ena skelede. Var ordblind. En gang havde
vi i klassen en time hvor vi havde vikar. Det var en lærer der var kendt for
at være både arrig og ondskabsfuld. Han bad Ena læse en passage op fra sin
bog. Hvilket hun jo ikke kunne. Så råbte han til hende. : Du er så skeløjet,
at du kan se dig selv på kryds og tværs ned af ryggen.
Ena så blot tomt frem for sig uden at sige et ord. Vi sad alle som lamslåe-
de. Vi skulle have banket ham.
Ena - 1954. Fra Randi Kornerup-Bangs fotoalbum.
Der midt 1950erne. Får jeg en rigtig god ven – Therkild Therkildsen. Ther-
kild boede sammen med sine tre søskende og sine forældre. I den helt ny op-
førte boligblok - Langelinie i Alderslyst. Det var et skønt hjem at komme i.
Masser af højt til loftet. Far Erik. Der var forsikringsassurandør. Brugte
mange timer på at overbevise mig om, hvor godt det ville være for mig at ha-
ve en livsforsikring.
Therkild. Var ligesom jeg bidt af en gal Rockn Roll bacille. Og Therkild
gjorde virkelig noget ved det. Han øvede og øvede på sin guitar og sin mund-
harmonika. Stillede op til konkurrencer både her og der. Når Therkild øvede
sine rocknumre sang jeg med. Jeg elskede at synge. På et tidspunkt have
Therkild sammen med sit band, fået engagement ude i Øster Bording forsam-
lingshus. Og Therkild siger så: Ved du hvad Leif. Du skal sgu´med derud og
havde din debut som Rocksanger.
Som sagt så gjort. Men - på dagen hvor hele det akustiske musikapparat var
opstillet bag fortæppet på scenen i forsamlingshuset. Jeg stod med mikrofon
i hånden klar til fyre den af. Håret sat i bedste anderumpe stil. Jeg var
helt oppe på mærkerne. Nu skulle de fandme få ”Trutti Frutti” som de aldrig
nogensinde havde fået den før. Tæppet begyndte at glide til side. Men da jeg
ser de tohundrede par øjne stirre op mod mig. Valgte jeg at følge med tæppet
ud. Farvel Rock karriere.
Men - det sker dog en gang imellem i dag - under meget festlige omstændig-
heder - at jeg rent moment mæssig optager min Rock karriere.
Men Therkild - han forfulgte sin drøm. Og sammen med sin bror Gert, Ole
Barber og Hans Bjørnholt – kaldet ”Stone”. Blev det til mange koncerter med
”Stones Hammond”.
Therkild sammen med Stones Hammond
( Therkild i midten med guitar. Bag ham bror Gert.
Til v. Ole Barber til h. Hans Stenholt kaldet ”Stone”.
Rockn Roll var en revolution da den kom frem midt i1950erne. Den hid-
sede en undertrykt ungdomsårgang op. Der have været optøjer i England og
USA. Og i avisen kunne man læse at der havde været lidt optøjer i København.
Den opstod dog først efter en fotograf havde betalt nogle unge for at smide
kanonslag. Det startede tumulten. Politiet kom og ryddede gaden. Og efter-
følgende turde ihvertfald ingen her i det dunkle Jylland – at stille op med
Rock koncerter. Hvem kunne forestille sig noget lignende i dag til ”Hede
Rytmer”.
Men her i Silkeborg - var oprøret kun i forhold til ”de gamle”. Der jo
ikke brød som om den her ”bonga bonga musik”. Det var først da Elvis med sin
flødebaryton sang ”Love Me Tender”. At de kunne være med.
Anderumper. Blev vi foragteligt kaldt. Og som ægte arbejdersøn. Skulle jeg
selvfølgelig også have mit hår sat med anderumpe og hele gøjemøget. Som jeg
øvede mig i timevis på at sætte foran spejlet i vores entre. Sammen med oce-
aner af Brylcreme. En gang hvor jeg løb jeg tør for det fede stads. Tyede
jeg til i stedet at bruge barbersprit. Det gik dog helt galt. Da jeg stod ud
af bybussen på Drewsensvej ud for Sønderport, hvor jeg skulle til julebal.
Barberspritten var tørret totalt ind, og mit hår strittede i alle verdens
retninger som om nogen havde sat strøm til. Så jeg måtte tage bybussen til-
bage til mit hjem på Skovvangsvej. Og af nød erstatte spritten med lidt Oma
Margerine. Så var ”anderøven” igen perfekt.
Nu i dag - hvor jeg jo rent aldersmæssigt er kommet et lille stykke op i
skelsår og alder. Lytter jeg sjældent til musik. Jeg foretrækker roen og
stilheden. Da jeg for et par år siden blev ramt af Menières på mit ene øre.
Fint navn for noget rigtigt - lort. Der gør at høje lyde bliver til tinnitus
helvede.
Er jeg blevet anbefalet at høre blød musik. Det skulle virke helbredende.
Så nu får min øregang ind imellem en time med en gang blød Rock. Og der hø-
rer bl.a. jeg Peter Belli´s ”Rock and Roll jeg gav dig mine allerbedste år”.
Leif Dræby - Juni 2018
| |